Indkaldelse til splatter-kortroman

Deadline for indsendelse er 15. februar 2017

Sommeren 2017 skal flyde med teaterblod i sort/hvide nuancer!

 

Enter Darkness planlægger at udgive en kortroman i løbet af sommeren 2017 og opfordrer i den forbindelse interesserede forfattere til at indsende bidrag. Deadline for indsendelse er den 15. februar 2017.

 

Målgruppen for kortromanen er det mere voksne segment af horror freaks, splatter-affecionados og andre med trang til teaterblod. Historien må gerne være retro og kitsch, men skal være originalt fortalt. Som altid er det en fordel, hvis redaktøren ikke tør gå ned i kælderen under læsning.

 

Sort/hvide illustrationer er meget velkommen og tilskyndes, men de skal ikke være dominerende - det er ikke en grafisk novelle. Illustrationer er dog ikke et krav for indsendelse, og romanen vil ikke blive vurderet på baggrund af illustrationerne. Illustrationer kan blive afvist, selv om romanen bliver antaget.

 

Forventet længde er 25.000 til 35.000 ord, men tag ikke grænserne alt for bogstaveligt. Den gode historie er vigtigst.

 

Romanen vil blive udgivet som fysisk bog og e-bog.

 

Der betales ikke honorar for antagelse, men evt. overskud vil blive fordelt ligeligt mellem forfatter og forlag.

 

Teknik og formatering:

  • Accepterede filtyper: docx, doc, odt.

  • Navngiv filen med titlen på romanen.

  • Benyt tabulator til indrykning. Alle dobbelte mellemrum vil blive fjernet.

  • Direkte tale skal skrives i anførselstegn.

  • Evt. illustrationer skal indplaceres i dokumentet på deres tiltænkte positioner.

  • Evt. illustrationer skal leveres som trykklare filer, hvis romanen antages. De skal altså IKKE indsendes som separate filer sammen med romanen.

 

Indsendelse:

  • Romanen må ikke tidligere være blevet offentliggjort.

  • Romanen må ikke samtidig indsendes til andre forlag, konkurrencer eller lignende.

  • Forfatterens (og evt. illustratorens) navn, adresse, email og telefonnummer skal anføres i enten email eller dokument.

  • Det er tilladt at indsende mere end én roman.

 

Copyright:

  • Forfatteren bibeholder alle rettigheder, hvis romanen ikke antages. Ligeledes evt. illustrator.

  • Rettigheder aftales mellem forfatter og forlag efter antagelse. Ligeledes evt. illustrator.

 

Forfatteren modtager 10 frieksemplarer.

 

Send din roman som vedhæftet fil til info@enterdarkness.dk og skriv “Splatter” i emnefeltet.

 

Forlaget forbeholder sig retten til ikke at udgive nogen bog, hvis det vurderer, at ingen af de indsendte bidrag er egnede.


I er velkommen til at sende en email, hvis der er spørgsmål i forbindelse med indkaldelsen.

FØLG OS PÅ FACEBOOK

  • Facebook Classic

© 2018 Forlaget Enter Darkness - info@enterdarkness.dk