Novellekonkurrence - Bibelsk horror

Deadline for indsendelse er 15. oktober 2018

Skriv en horror-novelle med udgangspunkt i et selvvalgt citat fra Biblen.

Antologien planlægges til udgivelse i forbindelse med Krimimessen 2019, og forfattere til de antagne noveller vil blive tilbudt adgang til messen.

Samme forfatter er velkommen til at indsende flere noveller, men kun én af disse vil kunne blive antaget.

Krav til novellen:

- Genren skal være horror.

- Målgruppen er voksne.

- Novellen skal tage udgangspunkt i et selvvalgt citat fra Biblen. Citatet skal angives inden novellen med henvisning til hvor det er fra.

Tekniske krav:

- Novellen skal sendes som vedhæftet fil til info@enterdarkess.dk.

- Filformatet skal være docx, doc eller odt.

- Brug tabulator til indrykning.

- Anvend anførselstegn ved dialog.

- Længde: Minimum 4.000 ord. Der er ikke nogen øvre grænse, men den øvre grænse for en novelle er typisk omkring 25.000 ord (langnovelle).

Præmie:

- For en antaget novelle udbetales et engangsbeløb på 300-1000 kr. afhængig af novellens længde.

- Honorarer udbetales omkring udgivelsestidspunktet.

- Hver forfatter modtager to frieksemplarer (og vil blive tilbudt at købe op til ti ekstra eksemplarer til nedsat pris).

Andre krav:

- Novellen må IKKE tidligere have været offentliggjort, hverken i fysisk eller elektronisk form.

 

Vurderer redaktøren at der ikke er nok egnede noveller, vil antologien ikke blive udgivet.

Har du spørgsmål vedr. konkurrence, er du velkommen til at skrive til forlaget på info@enterdarkness.dk.

FØLG OS PÅ FACEBOOK

  • Facebook Classic

© 2020 Forlaget Enter Darkness - info@enterdarkness.dk